Arkiv for november, 2011

0

Er guld stadig svaret?

Prisen på guld har været faldende den seneste uge. Nedenfor tre nyheder, alle fra denne uge, der dog understreger at guld er det rigtige sted at have sine penge. Nyhederne er du formentlig allerede bekendte med, så hvis du ikke orker, at læse om statsobligationer og den amerikanske superkomite, så gør dig selv den tjeneste at hoppe direkte til bunden af indlægget.  Her linker jeg til en artikel, der ikke bør efterlade meget tvivl om, at hvis du ikke allerede har gjort det, så er tiden den rigtige til at købe guld.

Renterne på Italienske statsobligationer, stiger på trods af ECB støtteopkøb

På trods af, at ECB løbende støtteopkøbt Italienske statsobligationer, for at holde renten på under de kritiske 7 %, endte den toårige italienske rente, fredag på rekordøje 7,8 % – Et renteniveau som Italien ikke holder til særligt længe.  Det betyder at vi er ved at være henne hvor ECB skal have tilladelse til at ”printe” nye elektroniske euro til at holde de Italienske renter kunstigt nede (hvilket Tyskland fortsat er i mod) eller at Italien går statsbankerot.

Tyskland har svært ved at sælge deres statsobligationer

Lidt mere overraskende var det, at Tyskland nu også har svært ved at komme af med deres statsobligationer, hvilket indikerer, at investorerne er ved at miste tilliden til hele Euroland, selv en så relativ stærk økonomi som den tyske.  Det kan muligvis få de tyske politikere til at genoverveje om ECB alligevel skal have mandat til starte den elekroniske seddelpresse.

Ingen enighed i USA

Ikke så overraskende var det, at den superkomite, der i forbindelse med forhandlingerne om det amerikanske gældsloft, var nedsat til at finde besparelser på 1.200 milliarder dollars ikke var nået til enighed, da der var deadline i denne uge. Der var dog på forhånd aftalt, at en række besparelser, primært på militære- og sociale udgifter ville træde i kraft ved manglende enighed. Derfor har det i første omgang ikke de store økonomiske konsekvenser, men det viser endnu engang hvor handlingslammet den amerikanske kongres er og flere eksperter vurderer at det det i løbet af de kommende måneder kan koste USA endnu en nedgradering,

Er guld så stadig svaret?

I det hele taget har fokus de seneste måneder været taget af væk fra USA, mens de finansielle markeders øjne primært har været rettet mod Europa. USA´s udfordringer er dog mindst lige så store som Europas. I denne artikel, gennemgår Bud Conrad fra Casey research, de gældsudfordringer USA står overfor og ikke mindst hvordan det vil påvirke guldprisen. Artiklen bakkes op af nøgletal og grafer og er noget af det mes veldokumenterede jeg har læst længe. I et scenarie uden skelsættende begivenheder det kommende år, forudser Bud Conrad en guld pris på 2500$ i slutningen af 2012. Artiklen er obligatorisk læsning for alle guldinvestorer: Er investering i guld stadig svaret for investorer?

Hvor køber jeg guld og andre ædelmetaller?

Hvorfor investere i guld, sølv og andre ædelmetaller?

Hvordan investerer jeg i guld, sølv og andre ædelmetaller?

Aktuelle guldpriser og sølvpriser

0

Starter Italien lavinen, der vil sende guldet på himmelflugt?

I går steg renten på 10-årige italienske statsobligationer til over 7 %. Det betyder, at de renter Italien skal betale, når gælden skal refinansieres vil blive så høje, at det synes umuligt, at Italien kan få gælden under kontrol. 7 % grænsen er kritisk, da det var på det niveau Irland, Grækenland og Portugal erkendte, at de ikke selv kunne løse deres gældsudfordringer og bad EU om hjælp. Italien er dog hverken Grækenland, Portugal eller Irland. Den italienske økonomi er af en anden helt anden størrelse og Italiens statsgæld er den tredje største i verden, kun overgået af USA og Japan. Dette gør det meget vanskeligt at se, hvordan EU skal kunne redde Italien.  Ender det med en italiensk statsbankerot, er det næsten uundgåeligt, at andre lande bliver revet med i faldet. Spanien og Frankrig står formentligt først for, hvilket vil starte en lavine der vil rulle hen over verdensøkonomien.

Hvad betyder det for guldet?

Det er meget vanskeligt, at spå om konsekvenserne af et italiensk statsbankerot og derved også guldprisen. Meget afhænger af hvordan centralbanker og investorer reagerer.  Det mest sandsynlige scenarie er, at centralbankerne forsøger at løse krisen ved at trykke flere penge, da det efterhånden er det eneste våben de har tilbage i arsenalet.  Det er ensbetydende med et inflationsscenarie. Når folk oplever, at deres opsparing skrumper i takt med inflationen vil de søge mod guld, hvilket kan sende guldprisen massivt opad.  Mister investorerne endegyldigt tilliden til statsobligationer – uanset om de amerikanske, græske eller tyske, vil guld og andre ædelmetaller stå tilbage som den eneste ”sikker havn” investering, hvilket ligeledes vil føre til store stigninger.

På den lidt kortere bane, er det dog ikke umuligt at vi vil opleve fald i guldprisen, da manglen på likviditet, kan føre til at hedge fonde og lignende vil blive tvunget ud i at sælge ud af guldet for at skaffe likviditet, hvilket var de vi så i forbindelse med faldet i guldprisen for et par måneder siden. Faldet er dog tæt på at være indhentet igen, ligesom det vil blive det i ovenstående scenarie.

Hvor køber jeg guld og andre ædelmetaller?

Hvorfor investere i guld, sølv og andre ædelmetaller?

Hvordan investerer jeg i guld, sølv og andre ædelmetaller?

Aktuelle guldpriser og sølvpriser