Har guld prisen ramt toppen? Langt fra…

I flere medier kan man læse om at guld i disse dage slår alle rekorder. Jeg er langt fra enig. Med en kurs på 1600$ per ounce har det aldrig været kostet flere dollars per ounce, men siden de hidtidige rekorder på guld er dollarens værdi forringet kraftigt. Den officielt rapporterede maksimum pris i 1980 var 873$ per ounce, hvilket svarer til 2391$ i vores tids priser (ifølge USA’s bureau of labor statistics inflation calculator). Det vil sige, at guld skal stige yderligere 800$ eller cirka 50 % før vi i realpriser kan snakke om en rekord.

Vil guldpris rekorden blive slået?

Det er jeg overbevidst om at den gør.  Alt tyder på, at USA fortsat vil forsøge at kæmpe sig ud af krisen ved at øge pengemængden, hvilket uvilkårligt vil føre til inflation få endnu flere til at søge mod guld. Meget tyder på at Europa vil forsøge sige med en lignede strategi på, hvilket ligeledes vil gøre guldet mere attraktivt. Derudover finanskrisen langt fra afsluttet. Europa har købt sig tid med hjælpepakken til Grækenland, men stort set alle eksperter er enige om, at det blot er en udskydelse af Grækenlands statsbankerot. Ligeledes tyder alt på, at USA også vælger at købe sig tid ved at hæve deres gældsloft, dog uden for alvor at følge det op med initiativer, der stopper den galopperende gældsætning.

Sneboldeffekten og guldpriser på over 5000$ per ounce.

Det et stadig kun relativt få, der investerer i guld og ædelmetaller og de seneste års stigninger, er stort set ikke blevet bemærket i de store medier. Det er langsomt ved at ændre sig, så flere vil få øjnene op for det potentiale, der ligger i ædelmetallerne. Det sker allerede i de lande som mærker inflationen og vil også ske i stigende grad i Europa og USA. Når folk trækker pengene ud af aktiemarkedet og over i ædelmetaller, vil det få en selvforstærkende effekt, da faldende aktiekurser og stigende ædelmetalpriser vil få endnu flere til at søge mod ædelmetaller.

Hvornår det sker, afhænger af hvor længe USA og Europa er i stand til at skubbe problemerne foran sig. De mest optimistiske mener vi ender på en guldpris på mellem 5000$ og 8000$. Jeg vil nøjes med at konstatere, at jeg tror vi er et godt stykke fra toppen. Faktisk vil jeg konstatere, at det ikke er hvor guldprisen ender der afgørende, men hvor mange aktier, hvor meget olie eller hvor store ejendomme du kan købe for dit guld. Mere om det i et af mine kommende indlæg.

Læs hvor du kan investere i ædelmetaller her

Aktuelle guldpriser og sølvpriser