Hvor kan jeg købe guld og andre ædelmetaller?

Køb af fysisk guld har aldrig været lettere og ønsker du at købe guld som en investering vil jeg anbefale at købe fysisk guld. Læs hvordan investerer jeg i guld. En række internetbaserede udbydere af guld, sølv og ædelmetaller har gjort køb af fysisk  guld let tilgængeligt. Ligesom alle andre områder, hvor der flyder mange penge, findes der tvivlsomme udbydere. Det bør dog ikke afholde dig fra at købe guld, da der også findes massere af hæderlige udbydere. Så længe du bruger din sunde fornuft og laver lidt research inden du vælger hvor du vil købe guld.

Efter at have været en del udbydere igennem har jeg valgt at købe guld igennem de to nedennævnte udbydere. Begge har konkurrencedygtige guldpriser og et simpelt koncept, der gør det nemt at handle.  Det allervæsentligste for mig er, at begge sætter sikkerhed højt og gør meget ud af at dokumentere, at de er i besiddelse af det guld de udbyder og at guldet jeg køber ejes af mig og ingen andre.

Goldmoney – køb og salg af fysisk guld, sølv, platin og palladium.

Forretningsmodel

Goldmoney er en internetbaseret udbyder af fysisk guld, sølv, palladium og platin og tilbyder formentligt den letteste måde at købe fysisk guld på. Du køber ædelmetaller ved at oprette en konto hos Goldmoney, hvortil du overfører penge, som du derefter kan købe guld og andre ædelmetaller for. Herefter fungerer din konto i princippet som en bankkonto, hvor du udover at have kontanter stående, har et indestående i guld, sølv, palladium og platin.

Du kan frit handle et ædelmetal for et andet ædelmetal. Eksempelvis købe guld for sølv. Ligeledes kan du frit vælge i mellem at modtage betaling i US dollars, canadiske, dollars, euro, britiske pund, schweizer franc eller japanske yen når du sælger dit guld, sølv eller andre ædelmetaller.

Overfører du penge til Goldmoney, er det en fordel at overføre dollars frem for euro, da Goldmoney handler i dollars og du derved sparer et vekselgebyr.

Mindste enheden for køb er ét gram.

Guldet du køber er 100% ejet af dig og lagres i form af guldbarre og sølvbarre, efter dit valg i bokse i Zürich, London eller Hong Kong. Du kan vælge at få dit guld sendt til dig, minimumsenheden for forsendelse er 100g.

Sikkerhed for dit guld køb

Boksene hvor Goldmoney opbevarer dit guld, administreres af VIA MAT, en anerkendt schweizisk sikkerhedsvirksomhed, der specialiserer sig i transport og opbevaring af værdigenstande. Hvert kvartal tæller og vejer et uafhængigt firma metallerne i de tre opbevaringssteder og udarbejder en rapport. Ligeledes rapporterer VIA MAT kvartalsvis indholdet i hver af de tre op bevaringssteder. Ligesom et af de store revisionsfirmaer – sidst jeg kiggede var det Deloitte – hvert kvartal reviderer indholdet i boksene i forhold til hvor meget Goldmoneys kunder har købt. Alle rapporter er tilgængelige på Goldmoneys hjemmeside, for enkelte rapporter, kræver det dog at du har oprettet en konto hos Goldmoney for at kunne se dem. Indholdet af Goldmoneys opbevaringssteder er forsikret igennem Lloyds of London.

Du kan læse mere om køb af guld hos Goldmoney på deres egen hjemmeside.

BullionVault – køb og salg af fysisk guld og sølv

Forretningsmodel

Ligesom Goldmoney er BullionVault en Internetbaseret virksomhed, hvor du kan købe guld og sølv. BullionVault håndterer også opbevaringen af dine  købte ædelmetaller. Hos BullionVault skal du ligeledes oprette en konto for at kunne handle. I modsætning til Goldmoney fungerer BullionVault som ædelmetalbørs, hvor du kan handle med andre kontohavere eller med BullionVault. For mig er guld en langsigtet investering og jeg har ikke nok viden til profitabelt at handle kortsigtet, så min erfaring med dette er begrænset. Jeg har dog stadig købt guld hos Bullionvault, da du til tider via deres børs kan købe  guld til en lidt lavere pris end hos Goldmoney.

Guldet du køber, er 100% ejet af dig og lagres, efter dit valg i bokse i Zurich, London eller New York. Minimums handlesenheden et ét gram.

Sikkerhed for dit guld køb

Ligesom for Goldmoneys vedkommende er det VIA MAT der står for opbevaringen og metallerne er ligeledes forsikret igennem Lloyds of London.

BullionVault offentliggør dagligt en liste over deres guldbeholdning fordelt på køberne af metallerne. Det vil sige, at du kan finde dit eget navn (under et selvvalgt alias) på listen og kontrollere, at du er registreret med den korrekte mængde ædelmetaller og valuta. En gang årligt reviderer revisionsfirmaet Albert Goodman listen og offentliggøre deres rapport på deres eget website.

Du kan læse mere om køb af guld hos BullionVault på deres egen hjemmeside.

Læs også:

Hvordan investerer jeg i guld, sølv og andre ædelmetaller?

Hvorfor købe guld, sølv og andre ædelmetaller?

Aktuelle guldpriser og sølvpriser