Hvordan investerer jeg i guld, sølv og andre ædelmetaller?

Der er flere måder hvor ved du kan investere i guld. Overordnet kan du investere i fysisk guld -  som barrer eller mønter -  eller papir guld – såsom aktier i mineselskaber eller guld futures.

Investering i fysisk guld – guldbarre og mønter

Investering i fysisk guld har hidtidigt været relativ kompliceret, da det for det første har været vanskeligt at skaffe og det har krævet en vis ekspertise at vurdere metallernes kvalitet. Internettet har dog gjort det nemt og bekvemt at investere i fysisk guld. Det første du skal gøre dig klart er om du selv vil ligge inde med guldet eller købe hos en udbyder, der tilbyder at opbevare det for dig.

Jeg foretrækker at have mit guld opbevaret hos min guldleverandør. Det kræver naturligvis, at du har en leverandør du har tillid til – se Hvor kan jeg købe guld?, men har du det, har du en lang række fordele i forhold til selv at opbevare dine metaller:

  • Du slipper for transportomkostningerne.
  • Med mindre du vælger at have dit guld gemt uforsikret under madrassen, er prisen hos en professionel udbyder for forsikring og opbevaring, qua deres de store mængder de opbevarer, langt billigere end du selv kan gøre det.
  • Du kan sælge dit guld eller øvrige ædelmetaller med et klik.
  • Det er vanskeligt at sælge dit fysiske hvis du opbevare det selv, da du for det første selv skal finde en køber. For det andet har vil en eventuel køber skulle have bekræftet metallernes kvalitet og ægthed, hvilket også er forbundet med omkostninger.

På flere amerikanske hjemmesider argumenteres for, at det er en fordel at bevare metallerne hos sig selv i tilfælde af, at regeringer skulle gøre det ulovligt for privat at eje guld og konfiskere privatejet guld som det skete i USA i trediverne. Jeg anser dog sandsynligheden for at det sker som værende lille. Derudover giver eksempelvis både Goldmoney og BullionVault mulighed for simpelt at skifte opbevaringssted i mellem lande.

Investering i papirguld

Investering i guld futures, optioner, certifikater og EFT´s (Exchange traded funds)

Der findes adskillige finansielle instrumenter til at handle med ædelmetaller.  Flere af dem kan være udemærkede instrumenter for den erfarne trader. Jeg hører ikke til den kategori og vil anbefale at du holder dig fra disse med mindre du er en rutineret investor

Investering i guld aktier via mineselskaber

Aktier i mineselskaber kan være et udemærket alternativ til at investere i fysisk guld. Aktierne kan købes igennem din bank eller via diverse aktiehandelsplatforme.

Læs også:

Hvor køber jeg guld og andre ædelmetaller?

Hvorfor investere i guld, sølv og andre ædelmetaller?

Aktuelle guldpriser og sølvpriser